top of page

OM KULTURREJSEN

Varighed: 16 dage

Pris pr. pers: 20.000 kr.*

Næste tur: D. 1/10 - 16/10-25

Du/I vil rejse i en gruppe bestående af 5-10 personer, samt dansk og lokal rejseleder tilgængelig 24/7 under hele rejsen.

Vi går ikke på kompromis med din tryghed! 

Det, tror vi på, skaber rammerne for den bedste oplevelse.

* Vejledning om følgende er inkluderet i pakken, men udgifterne er ikke: 

  • Visum (ca. 360 kr.)

  • Flyrejse (omk. 6.000 kr. t/r) 

  • Vaccinationer og evt. malariapiller 

  • Rejseforsikring 

Landsbyskole i Jinja

Skal du med til Afrikas perle
Det her skal du opleve:

​Denne rejse er sammensat med udgangspunkt i det “ægte Uganda” frem for de typiske turistattraktioner.
Du vil opleve livet på landet, flytte ind hos de isolerede øboere, tage del i meningsfulde dage på både børnehjem og landsbyskole, mærke hovedstadens rytmer, farver og meget mere.

Men selvfølgelig skal du ikke til Afrika uden at opleve det vilde liv på savannen, så safari er naturligvis også en del af pakken.

DAG 1

Ankomstdag

Efter ankomst i Entebbe lufthavn, vil du blive hentet af din rejseleder, som kører dig hen til rejsegruppens fælles indlogering på et moderne hostel i hovedstaden, Kampala. (S)

DAG 2

Turen går til Jinja

Dagen starter med velkomst- og introduktionsmøde inden turen går til Jinja. Her vil du blive indlogeret i fælleshus med rejsegruppen. (M, F, S, A) 

DAG 3

Bådtur på Nilen og guidet tur på ATV 

Der vil også være mulighed for tilkøb af zipline over Nilen. Indlogering i samme fælleshus. (M, F, A)

DAG 4

Sera's Caring Place og Liveband

Dagstimerne bruges på det hjertevarme børnehjem, hvor du, med din rejsegruppe,

kommer helt tæt på børnenes hverdag gennem livsfortællinger, madlavning og andre fællesskabende aktiviteter.

Om aftenen går turen til centrum i Jinja, hvor du kan forvente højt humør, når du skal opleve det lokale liveband. Indlogering i samme fælleshus. (M, F, A)

DAG 5

Fridag

I dag er din dag og du kan tilbringe den lige nøjagtigt, som du ønsker. Indlogering i samme fælleshus. (M)

DAG 6

Motionsdag på landsbyskole og rutsjetur i Nilen

Du skal, med din rejsegruppe, hjælpe med at afholde motionsdag på en lokal skole - vi garanterer en uforglemmelig oplevelse med højt humør. Vi slutter dagen af med aftensmad ved Nilens vandrutsjebane. Indlogering i samme fælleshus. (M, S, F, A)

DAG 7

Telttur - Nkata Island

I dag rejser vi til øen Nkata og slår lejr i de lokales baghave med vores telte. Du vil blive mødt af meget nysgerrige og gæstfrie øboere, som absolut ikke er vant til turister - denne tur er noget helt særligt og måske vores personlige favorit. Dagen og aftenen vil byde på forskellige aktiviteter, som allesammen vil inkludere dig i det unikke liv på øen. (M, F, A)

DAG 8

Turen går til hovedstaden, Kampala

Så er det tid til at opleve livet i storbyen, hvor du vil blive indlogeret på et moderne hostel. (M, F, A)

DAG 9

Turist i Kampala

I dag skal dig og din rejsegruppe have lov at opleve hovedstaden som turister - dog med et lokalt twist. Vi prajer en matatu eller et par boda bodas, som får os til bl.a. Gadaffi Mosque og det farverige crafts market. Sidst på dagen, inviteres I til en aften hvor både den ugandiske drik Waragi og stemningen til liveband, vil være svær at modstå. Indlogering på samme hostel. (M, F, A)

DAG 10

Halv fridag, chokolade workshop og kulturshow

Dagens første timer er dine og du kan tilbringe dem lige nøjagtigt, som du ønsker. Om eftermiddagen skal du med på chokoladefabrik og omsætte rå, lokale kakaobønner til en lille bid af himlen. Vi slutter dagen af på Ndere Cultural Centre, hvor du vil blive godt underholdt på afrikansk manér. Indlogering på samme hostel. (M, A)

DAG 11

Fridag

I dag er din dag og du kan tilbringe den lige nøjagtigt, som du ønsker. Indlogering på samme hostel. (M)

DAG 12-14

Safari - Murchison Falls National Park

Dag 1: Dig og din rejsegruppe vil blive hentet tidligt om morgenen af jeres safariguide, Deo. Du vil ikke være i tvivl om, når I nærmer jer Ugandas største og ældste naturreservat - det skal bavianerne nok gøre dig opmærksom på. I bliver indlogeret et godt stykke inde i reservatet i de klassiske safaritelte. (M, F, A)

Dag 2: Dagen starter tidligt - I skal 'game drive' på savannen i jeres safaribil. I vil omgive jer med løver, leoparder, hyæner, giraffer, bøfler, vortesvin, elefanter og mange andre fantastiske dyr i timevis. Om eftermiddagen skal I opleve naturreservatet fra vandet, på en sejltur side om side med bl.a. flodheste og krokodiller. Indlogering i samme safaritelte. (M, F, A)

Dag 3: I dag er du formentligt fyldt op af indtryk. Du skal heldigvis bare læne dig tilbage og nyde den smukke køretur tilbage til Kampala. (M, F)

DAG 15

Sidste dag - hvad har du lyst til?

Vi foreslår en tur til ækvator .. eller hvad med en afslappende eftermiddag på den unikke flydende ø, efter at have shoppet de sidste souvenirs på crafts market?
Dét bliver I enige om i rejsegruppen og uanset, er det inkluderet i prisen. (M, F, A)

DAG 16

Hjemrejse

I dag tager vi afsked og du bliver naturligvis kørt sikkert i lufthavnen. (M)

Forkortelser:

M = morgenmad

F = frokost

S = snacks/mellemmåltid

A = aftensmad

Det er under hver dag

noteret, hvilke måltider

der er inkluderet.

Savanne

LYDER DET SOM EN REJSE FOR DIG ?

Booking efter først til mølle-princippet

Vil du sikres én eller flere af rejsens ti pladser, eller blot høre nærmere?

Udfyld nedenstående og vi vender hurtigt tilbage med svar.

Tak -  din henvendelse er modtaget :)

bottom of page